Selvom det kan virke som lidt af en stor opgave, kan der være flere gode grunde til at føre logbog over din løbetræning. Den bedste grund er at det styrker din motivation, og så kan loggen være et godt redskab for din træning.
Sådan gør du
Det nemmeste er at lave en log i et Excelark. Excel har mange forskellige funktioner og er et meget alsidigt program. Hvis du ikke lige er en ørn i brugen af Excel allerede, kan du altid tage et online kursus som det der for eksempel findes på Excel-guiden.dk. Og derefter er du klar til at gå i gang. I din log skal du notere:
- Dato og eventuelt hvilket tidspunkt på dagen du løb, herunder noter vejret.
- Hvor langt du løb.
- Hvor hurtigt.
- Løbetype.
- En kort beskrivelse om terræn og stigninger.
- Notater om din vægt og BMI.
- Hvilket udstyr du havde på.
- Hvis du har et pulsur er det også en fordel at notere disse tal.
- Hvis du oplever smerter eller har skader, er dette også godt at notere.
Du kan vælge og vrage i de mange muligheder for hvad du gerne selv vil notere i din log. Du kan gøre det helt simpelt, eller du kan vælge at gøre det ultra nørdet.
Fordelene ved at holde en logbog over din løbetræning
Der er som sagt flere gode grunde til at holde en løbelog.
- Helt enkelt kan en logbog hjælpe dig med at holde styr på din træning.
- Motivation er en meget stor faktor for om man har lyst til at blive ved med at træne. En af de store motivationsfaktorer, særligt når man oplever stilstand på vægten, kan være at se en fremgang på andre områder. Det kan din log hjælpe dig med, ved at sætte delmål.
- Hold styr på dine løbesko. Det er ikke meningen at løbesko skal bruges til de er ved at falde fra hinanden. Det anbefales at man løber omkring 800 km i ét par løbesko.
- Hold styr på dine skader og smerter ved at notere dem i loggen. Det kan være et godt redskab, hvis du på et tidspunkt skal i kontakt med en fysioterapeut.
- Taktik er en stor del af at løbetræne, og hvis du træner op til en marathon, kan notater om terræn, udstyr og løbetype være med til at styrke din taktik.
Et alternativ til Excel-guiden.dk, som nævnt i starten af artiklen er Nemprogrammering.dk´s Excel kursus, som igennem en lang række videoer lærer dig at bruge Excel fra bunden.
Del artiklen på de sociale medier!
Skriv et svar