Trænger du til behandling af kroppen, så bør du prøve fysioterapi

posted in: Livsstil | 0

Rigtig mange danskere lever i dag et hektisk liv, hvor deres kroppe ville nyde godt af fysioterapi. Ganske kort forklaret dækker ordet fysioterapi over en række aktiviteter eller behandlingsmetoder, der går ind og hjælper dig og din krop til at kunne yde det optimale. Disse metoder eller aktiviteter er altså i stand til at gå ind og behandle og forebygge eventuelle smerter og lidelser i kroppen, og terapien har naturligvis størst fokus på de dele af din krop, som du bruger, når du bevæger dig. Det kunne eksempelvis være nervesystemet, kredsløbet, dine muskler, dine led osv.

fysio

Forskellige former for behandling

Man siger, at stort set alle danskere bliver ramt af rygproblemer på et eller andet tidspunkt i deres liv, og det dækker alt lige fra smerter i nakken og halebenet til rygsygdomme og rygproblemer. Det er altså et problem, der hyppigt forekommer, men hvor årsagerne ofte er ukendte. Dog vil en fysioterapeut kunne hjælpe dig af med disse smerter, samt hjælpe dig med at forebygge nogle eventuelt nye rygproblemer.
Arbejdsskader er ligeledes et velkendt problem i Danmark, og dette indebærer bl.a. smerter i sener, led og muskler. Det kan eksempelvis opstå, hvis man sidder for længe foran computeren på et kontor uden at skifte stilling, eller hvis man foretager en masse tunge løft i forbindelse med ens arbejde. Her er der også masser af hjælp at hente hos en fysioterapeut.

Man taler ydermere også ofte om sportsskader i forbindelse med fysioterapi. Hvad end du dyrker sport på eliteniveau, eller du blot løber en tur i skoven to-tre gange om ugen, kan vi alle komme ud for at blive ramt af en skade. Her kan fysioterapi være en rigtig god hjælp, og en korrekt behandling kan ligeledes mindske risikoen for, at du vil kunne mærke nogen følger efter skaden, og du korter dermed hele genoptræningsforløbet.

Fysioterapi i forbindelse med ulykker

Der kan desværre også ske det forfærdelige, at man kommer ud for et større uheld – det kan eksempelvis være i forbindelse med et trafikuheld – og her kan fysioterapi ligeledes være en kærkommen hjælp. Kører man galt i sin bil, og får man et piskesmæld, vil en god behandling og et nøje planlagt genoptræningsforløb have en rigtig god effekt på dette. En fysioterapeut vil i disse tilfælde gå ind og behandle led og muskler i kroppen, og fokus vil her være på at få dem til at fungere optimalt igen, så du som patient så hurtigt som muligt vil kunne vende tilbage til din normale hverdag uden nogen kroniske smerter.

Styrk din krop og opnå et højere velvære med fysioterapi – det kan virkelig være med til at give dig en masse livsglæde igen. Vi kender alle til, hvor irriterende det er at gå rundt med kroniske smerter i led og muskler, og man kan derfor lige så godt bare få gjort noget ved problemet med det samme. Find en fysioterapeut tæt på dig og få booket et møde, så I kan få snakket om, hvad der skal ske. Du vil med garanti kunne mærke en forskel med det samme.

 

Del artiklen på de sociale medier!     Facebooktwitterpinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.